top of page

Redesign

Referat:

Til dette projekt skulle vi redesigne en allerede ekstisterende reklame. Vi kunne vælge mellem 2 forskellige reklamer, En Pandora reklame og en B&O reklame. Jeg valgte Pandora reklamen.

Forundersøgelse:

Før vi startede med at udføre opgaven, skulle vi lave en SWOT analyse af den valgte reklames firma, for at finde ud af hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler som Pandora havde. Som sagt valgte jeg Pandora og lavede SWOT analysen udfra Pandoras egne oplysninger om sig selv, artikler om Pandora og pris/kvalitets sammenligninger med andre smykkefirmaer. Ved at analysere reklamen skulle vi ud fra resultaterne, skabe en ny og mere velfungerende reklame.

 

For at beskrive Pandoras målgruppe, brugte jeg Minerva Modellen til at placere dem i et bestemt segment så de blev nemmere at karakterisere. Pandora blev sat under det violette livsstilssegment, fordi deres produkter er meget ens og fordi de holder sig til deres mest populære serie kaldet "Charm-armbånd", fordi, de ved, de kan få indtjening ved at blive ved med at opdatere den.

 

For at analysere den allerede eksisterende Pandora reklames budskab, brugte jeg Laswells kommunikationsmodel. Laswells kommunikationsmodel var med til at understrege, hvad Pandora gerne ville udstråle med deres reklame og hvad deres budskab var. Det viste sig at Pandora prøvede at gøre sig lidt mere eksklusive ved at fremvise nogle dyre smykker sammen med en meget smuk og fint udseende dame i dyrepels. Så deres egentlige mål med reklamen var at blive mere eksklusive og tjene flere penge. En anden grund til at bruge Laswells kommunikationsmodel er for at finde ud af, om reklamen kan undgå at ende som et andet offer for den virtuelle firewall. Den virtuelle firewall er en mur, som vores hjerne har udviklet for, at vi kan opfange de ting, der interesserer os mellem alle de reklamer, vi ser i dag. Vi har udviklet den til at analysere en stor mængde information, men kun fokusere på det, der betyder noget for os.

 

For at analysere Pandora reklamens komposition, brugte jeg AIDA-modellen, som står for Attention, Interest, Desire og Action. AIDA-modellen bliver brugt til at beskrive eller bestemme, hvordan en visuel reklame skal være eller er opbygget for at give den rette effekt. Jeg fik et rimeligt klart billede af, hvorfor Pandora havde opbygget reklamen som den var og hvilken Action, Pandora gerne ville få deres målgruppe til at foretage.

 

 

 

 

Produkt:

Da jeg skulle redesigne den allerede eksisterende reklame og lave den bedre, havde jeg mange forskellige overvejelser. Jeg kunne klippe kvinden og smykkerne ud af billedet og sætte hende ind i et mere normalt baggrundsbillede med noget andet tøj, eller jeg kunne fokusere mere på Pandoras tidligere måde at brande sig på og redesigne reklamen så den appellerede til moderate og almindelige kvinder. 

 

Jeg valgte at fokusere på Pandoras gamle markedsføringsstrategi, så jeg gjorde billedet sort/hvid, oplyste smykkerne og gjorde den fint udseende kvinde utydelig, så hun ikke var en del af blikfanget. Til sidst tog jeg Pandoras logo og satte det øverst på billedet, så man var sikker på, det var deres produkt.

Evaluering:

Til dette projekt fik vi personlig evaluering af vores lærer. Det fik vi ved, at vi skulle fremlægge vores redesign med en PowerPoint. Efter det fortalt vores lærer os, hvad vi kunne have gjort bedre og hvilke dele af reklamen, vi havde udført korrekt. Jeg fik at vide, at det var en god ide at gå tilbage til Pandoras gamle form for marketing og at fremhæve smykkerne var en god måde at få fokus på, hvad der var vigtigt. Jeg fik dog også at vide, at reklamen var blevet en smule for lille i størrelse og at jeg godt kunne have gjort baggrunden mere utydelig for at fremhæve effekten.

Begrundelse for valg af arbejde:

Jeg valgte dette arbejde, fordi det giver indsigt i, hvordan jeg behandler og belyser Pandoras firma og målgruppe, ved hjælp af Minerva modellen og SWOT-Analyse. samtidig viser det, at jeg kan anvende forskellige metoder og modeller til at analysere både den visuelle del af Pandoras reklame, men også reklamens budskab og påvirkning af budskabets modtagere. Dette var muligt ved hjælp af Laswells Kommunikationsmodel og AIDA-modellen, der gjorde det muligt for mig at have teori, der understøttede mine påstande og observationer.

 

 

bottom of page